Og så var det sådan..

Så.. Nu er det nu vi skulle fortælle på bloggen, at vi er glade og alt gik som det skulle. Baby-making er desværre bare ikke altid sådan.

Bum. Vi er ikke gravide.

Vi inseminerede i vores lille hjem i Oktober. Det foregik præcis som det skulle. Vi gjorde det to dage i træk- de to dage hvor Sika havde ægløsning. Efterfølgende var der 14 lange dage hvor vi skulle vente til at vi kunne tage en graviditetstest.

På 11. dagen, da Sika var på arbejde i vuggestuen, begyndte hun at bløde og fik meget voldsomme smerter i underlivet. Vi tog til lægen og de fortalte at vi nok skulle indstille os på, at vi altså ikke var gravide – men at der stadig var håb.

I de efterfølgende 10 dage testede vi alligevel, i et naivt håb om at der ville vise sig 2 smukke streger på bare én af de alt for dyre graviditetsteste. Det skete desværre ikke.

Puha, hvor er det bare med et tungt hjerte at skrive dette.

Vi har brugt noget tid på lige at komme til kræfter igen, det er utrolig hårdt at prøve at blive gravide og det tærer virkelig på ens kræfter. Vi er stadig skuffede og kede af det, men vi var også forberedt på, at der ville være en meget stor risiko for at det ikke lykkedes.

Processen er svær at beskrive. Det ene udfald er startskud til scanninger, køb af babytøj, bestilling af barnevogn og smil og glæde. Det andet udfald er ingenting – og det er meget tomt.

Man kan tænke at det er voldsomt uretfærdigt og sørgeligt, og det har vi brugt tid på og gør tildels stadig. Men måske var tiden ikke rigtig for os nu, måske var der noget andet. Det ved vi ikke, men det gør ondt og der er kun en vej og det er frem-  og videre.

Næste skridt er i støbeskeen.

Tak fordi i læste med

Cane & Sika

 

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: